Indvielse af Tornsbjerggårds nye boliger og kulturhus

Fredag d. 20. septemberholder vi indvielsesfest for Tornsbjerggårds 16 nye boliger i  Æblehuset og Skovhuset og for vores nye kulturhus Kilden.
Alle er velkomne.

PROGRAM
11.00 Velkomst ved forstander Gitte Standly Henriksen.
11.05 Tale ved direktør Mads Lebech, Den A.P. Møllerske Støttefond.
11.15 Tale ved borgmester Lone Jakobi, Odder Kommune.
11.25 Tale ved pårørende til beboer.
11.35 Snoren til det nye byggeri klippes af beboerne.
11.40 Rundvisning i boligerne samt i Kilden.
12.30 – 17.00 fortsætter festlighederne i Kilden med mad og kagetapas, fællessang og taler fra beboere, pårørende, bestyrelsesformand, forstander m.fl.

Der er desuden mulighed for flere rundvisninger mellem kl. 15.00 og 16.00

Skovhuset og Æblehuset er blevet realiseret på baggrund af en donation på 30 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Storkøkkenet i Kilden er støttet med 500.000 kroner af Jascha Fonden.

Kilden indvies med musicalen Ronja Røverdatter

Lørdag den 21. september indvies teatersalen i Kilden med opførelse af musicalen Ronja Røverdatter – en festforestilling af teatergrupperne ved Tornsbjerggårds og Herthas bo- og arbejdsfællesskaber.

Musicalen opføres lørdag d. 21. september kl 18.30 og søndag d. 22. september kl 15. Forestillingen varer ca. 70 minutter.
Billetter bestilles med angivelse af ønsket dato, navn samt billetterantal (max 4) til kilden@tornsbjerggaard.dk

Ved bestilling modtager man bekræftelse pr. mail og besked, hvis der ikke er flere pladser til den ønskede forestillingen.

Ronja Røverdatter handler om at flytte ud, opbygge sin egen identitet og klare sig selv. Lys, musik og eurytmi danner sammen med kostumer og scenografi rammerne om et poetisk stykke skabt af de 24 skuespillere fra de to teatergrupper sammen med 15 musikere, eurytmister, instruktører, scenografer, kostumemagerere og teknikere.

Om lidt står 16 nye boliger og multihus klar

Tornsbjerggårds 16 nye boliger står næsten klar til overtagelse, og multihuset, Kilden, er godt på vej. Når beboerne kommer hjem fra sommerferie, er Skovhuset og Æblehuset med hver 8 boliger, fælles opholdsstuer og spisekøkken klar til indflytning – det glæder vi os allesammen til.

Kilden er også lige ved at være færdig, og første projekt i huset bliver musicalen Ronja Røverdatter, som dramagrupperne hos os og på bostedet Hertha sammen arbejder på.

Stor tak til Den A.P. Møllerske Støttefond for at gøre drømmen om boligerne til virkelighed.

Byggeriet er tegnet af arkitekt Morten Schmidt.

ÅRETS JULEGAVE 2021:

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter vores byggeri med 25 millioner

Lige her inden jul har vores forstander Gitte Standly Henriksen fået årets bedste opringning: Den A.P. Møllerske Støttefond har besluttet at støtte vores projekt Bolig til hele livet med 25 millioner kroner til opførelse af 16 nye boliger til vores beboere.

Det betyder at vores samlede projekt, der også indeholder et multihus, nu er meget tættere på at kunne føres ud i livet. Som Gitte siger:
“Vi skal nok finde de sidste 9 millioner også. Med så stor en donation bekræfter Den A.P. Møllerske Støttefond jo, at vi har et enestående godt projekt. Vi har flere ansøgninger ude og er sikre på, at andre fonde gerne vil være med, nu hvor størstedelen af byggeriet er finansieret, det er jo en meget fornem blåstempling af vores arbejde.”

Læs pressemeddelelsen her
Læs mere om projektet  Bolig til hele livet her

Om os

Tornsbjerggård er et mindre bofællesskab for mennesker med udviklingshæmning. Vi ligger i den smukke østjyske natur mellem Odder og Hovedgård. Nøgleord for os er: Den enkelte beboers trivsel, et berigende arbejds- og kulturliv, bæredygtighed, økologisk/biodynamisk mad.
Se mere her.

Hverdagen

Ethvert menneske har brug for at kunne danne sin egen identitet. Se vores bud på, hvordan det kan realiseres gennem et alsidigt og meningsfuldt arbejdsliv, tilpasset den enkeltes muligheder, og et mangfoldigt udbud af kulturelle aktiviteter.
Læs mere om vores værksteder her.

Her og nu

Se vores nye byggeri. Arkitekt Morten Schmidt har tegnet to nye boenheder og et multihus til os. Lige nu er vi ved at søge fondsmidler, forhåbentlig kan vi snart komme i gang med byggeriet. Følg med her.